Om Sybergkvæg
Sybergland er et stort naturareal, som er beliggende nord for Kerteminde. Sybergland starter lige bag Vestergaard – et betagende englandskab, som er befolket af Skotsk Højlandskvæg. En robust kødkvægsrace, der trives bedst, når de græsser udenfor hele året.
Dyrene tilhører Lene Gommesen og Peter Bisgaard, der er parret bag Vestergaard. I fællesskab sørger de for, at Sybergland ikke gror til – og det er da også her, historien bag Sybergkvæg begynder.
Da de i sin tid fik til opgave at passe på Sybergland, var det et oplagt valg – Sybergland ligger lige bag Vestergaard, hvorfor det nærmest er i parrets baghave. I forvejen havde parret to kvæg; sønnen, Emils, kalv og dennes mor, Jytte.
To bliver til flere
Det er såmænd også Emil, der til dels skal have æren for, hvad Syberkvæg er i dag. På en tur med sin morfar, Peter Gommesen, der er kreaturhandler, fik han øje på en sød kalv, som han efterfølgende fik foræret.
Det var, som du måske har gættet, en kalv af Skotsk Højlandskvæg, som hele familien straks forelskede sig i. Siden er der kommet flere til, og i dag tæller bestanden flere end 40 Skotsk Højlandskvæg, der alle græsser udenfor hele året på de mere end 40 hektar, som Sybergland udgør.
Dyr og mennesker samarbejder om naturpleje
Sammen med Lene og Peter bidrager de til at holde beplantningen nede uden brug af hverken sprøjtemidler eller anden unaturlig indflydelse. Det sikrer, at området har en unik biodiversitet med optimale forhold for truede plante- og dyrearter.
Selvom dyrene gør deres for at holde græs og beplantning nede, kan de ikke klare hele arbejdet på egen hånd. Lene og Peter hjælper blandt andet med at slå tidsler ned, da de ikke indgår i kvægets foretrukne fødevalg.
Skotsk Højlandskvæg er utroligt fredelige, hvorfor de har fået lov til at beholde deres lange horn. Deres maleriske udseende gør, at Sybergkvæget er en yndet attraktion for de gæster, der aflægger Sybergland et visit – du kan roligt gå indenfor hegnet, for kvægene gør ingen fortræd.
Dyrevelfærd er essensen
Det er vigtigt at understrege, at vores dyr ikke kun kommer til verden med det formål at blive slagtet. De er en vigtig arbejdskraft, der hjælper med at holde beplantningen på engen nede. Vi samarbejder om naturplejen i det økosystem, der findes i og omkring Sybergland.
Skotsk Højlandskvæg er en robust og hårdfør kødkvægsrace, der trives bedst udenfor hele året. Oprindeligt stammer de, som navnet antyder, fra det barske, skotske højland, hvorfor de trives hele året rundt på engene i Sybergland.
Samtidig betyder det, at vi ikke gør brug af hverken vækstfremmere eller hormoner for at forcere væksten. Skotsk Højlandskvæg er en ekstensiv race, der vokser langsomt, hvorfor der går længere tid, før de bliver slagtemodne.
Det er med til at sikre en naturlig vækst, der er resultatet af et langt og kvalitetsrigt liv. Dyrene har det godt, imens de lever, og det er det vigtigste for os. Når vi forbruger kød, er det essentielt, at vi behandler dyrene godt.
Bestil kød
Vi slagter flere gange i løbet af året og sælger kødet i mindre partier af 15-20 kg.
Ønsker du, at komme på vores “kødliste”, og få besked som en af de første, når vi har kød til salg, så skriv dig op her: